Hey alle i skønne faste læser.
Nu er der ikke så langtid, til at jeg skal afsted, og jeg har bare helt vildt kilder i maven af glædelse. Der er faktisk 3 dage til jeg skal afsted og man det går stærkt! I dag har jeg været ude og sige farvel til min skønne familie i Skovby. Det var dejligt og lege vandkamp med min små kusiner og men onkel og få dejlig chokoladekage- mums. Det er altid fedt og være ude ved dem og slappe lidt af på "landet", griner.
Som sagt er der kun 3 dage til jeg skal afsted og har en helt eksplosion af følelse lige nu. Jeg glæder mig helt vildt, men er nervøs og bange. Alle følelse i en pære! Det er ikke gået op for mig, at jeg skal flyve om mindre end 3 dage. Det er så nice! Glæder mig til at møde min værtsfamilie og min double placement og min skole og alle de andre jeg har skrevet med. Det bliver så mega fedt!
Kan ikke rigtig fortælle så meget andet , bortset fra at den her blog er skrevet fra min nye baby (Macbook).
- Laura
tirsdag den 2. august 2011
torsdag den 28. juli 2011
8 dage? fatter jeg det? nææh
Kommer lige ind af døren, da vores dørtelefon ringer. Jeg tager den og siger jo: "ja det Laura" manden i enden af røret sig med dyb stemme : "ja det pakkeposten"! Jeg lukker ham ind og min mave begynder bare og kilde. Da jeg jo udmærket godt ved, at han kommer med mit visum! Surprise... Sidder nu med det i hånden og glæder mig helt sindsygt til at komme til USA- det bliver så fricking awesome! Der er kun 8 dage til jeg flyver til New York.
Siden sidst jeg skrev, har jeg været på ambassaden jo og det tog da bare en krig ved det der check-in, jeg sad der i 2 timer og ventede på og sige:" ja jeg er kommet her er mine papirer. " og da jeg så kom hen til manden spurgte han mig om 3 ting også måtte jeg gerne gå igen.. fml. Men heldigvis var jeg i godt selskab med andre fra explorius- feedt feedt feedt!
Ellers glæder jeg mig til komme til Monroe og møde min familie, og tilbringe masser fede stunder på skolen og med de andre udvekslingsstudenter. Jeg skal forresten måske have en pige fra Norge, som skal bo hos mig! Jeg håber det lidt, da hun er vildt sød..
Det var så alt fra nu! men jeg glæder mig som et lille barn
Over and out!
Siden sidst jeg skrev, har jeg været på ambassaden jo og det tog da bare en krig ved det der check-in, jeg sad der i 2 timer og ventede på og sige:" ja jeg er kommet her er mine papirer. " og da jeg så kom hen til manden spurgte han mig om 3 ting også måtte jeg gerne gå igen.. fml. Men heldigvis var jeg i godt selskab med andre fra explorius- feedt feedt feedt!
Ellers glæder jeg mig til komme til Monroe og møde min familie, og tilbringe masser fede stunder på skolen og med de andre udvekslingsstudenter. Jeg skal forresten måske have en pige fra Norge, som skal bo hos mig! Jeg håber det lidt, da hun er vildt sød..
Det var så alt fra nu! men jeg glæder mig som et lille barn
Over and out!
lørdag den 9. juli 2011
Om ikke så længe...
Det er nu ved at være rigtig længe siden, at jeg har skrevet på min blog, og der er bare sket så meget i mens, at jeg ikke har haft tid til at skrive her på bloggen.
Lige nu glæder jeg mig helt vildt meget, til at jeg skal afsted. Der er ca. 29 dage til jeg skal flyver, så der begynder stille og roligt og komme kriller (sommerfugle) i maven. Det er dog ikke gået op for mig i endnu, at jeg skal afsted. Det følelse helt surrealistisk endnu. Men er sikker på, at det bliver den bedste oplevelse i mit liv- so far.
Jeg er lige blevet færdig med min folkeskole, så det er skønt at have ferie og ligge og nyde vejret, der til tider er rigtig godt. Føler tiden flyver afsted, hvilket jo ikke gør noget for vil bare gerne afsted! Men på den anden side kommer jeg jo til, at savne min familie!
Jeg har skrevet rigtigt meget med de andre piger/drenge, der skal til Oregon og fået et godt venskab med mange af dem. Det er dejligt og have nogen man kan reflektere til, med hvad man føler og hvad man skal huske, familien her hjemme og værtsfamilien. Det er en enormt skøn hjælp, for så har man intet og være urolig for.
Jeg har haft nogle problemer med mit visum, modtog min ds-2019 (eller hvad den nu hedder) seddel for ca. 3 uger siden, så har ikke kunne bestille tid til ambassaden eller gået i gang med mit visum. Nu har jeg fået gjort mit visum færdigt, og fået en tid 25 juli, hvilket er om ikke så langtid. Først havde jeg fået en tid d. 10 august, men da jeg skal flyve d. 5 august og være i Monroe, Oregon inden d. 15, så passede det mig ikke så godt, så jeg fik endelig lavet min tid om i dag. Så jeg kommer afsted til den afsatte tid og kommer med til softlandingcamp... skøøøøøønt.
Kan bare ikke vente med at komme til Oregon og nyde hele 10 måneder for fulde drag... Jeg glæder mig for sindsygt.
Laura
Lige nu glæder jeg mig helt vildt meget, til at jeg skal afsted. Der er ca. 29 dage til jeg skal flyver, så der begynder stille og roligt og komme kriller (sommerfugle) i maven. Det er dog ikke gået op for mig i endnu, at jeg skal afsted. Det følelse helt surrealistisk endnu. Men er sikker på, at det bliver den bedste oplevelse i mit liv- so far.
Jeg er lige blevet færdig med min folkeskole, så det er skønt at have ferie og ligge og nyde vejret, der til tider er rigtig godt. Føler tiden flyver afsted, hvilket jo ikke gør noget for vil bare gerne afsted! Men på den anden side kommer jeg jo til, at savne min familie!
Jeg har skrevet rigtigt meget med de andre piger/drenge, der skal til Oregon og fået et godt venskab med mange af dem. Det er dejligt og have nogen man kan reflektere til, med hvad man føler og hvad man skal huske, familien her hjemme og værtsfamilien. Det er en enormt skøn hjælp, for så har man intet og være urolig for.
Jeg har haft nogle problemer med mit visum, modtog min ds-2019 (eller hvad den nu hedder) seddel for ca. 3 uger siden, så har ikke kunne bestille tid til ambassaden eller gået i gang med mit visum. Nu har jeg fået gjort mit visum færdigt, og fået en tid 25 juli, hvilket er om ikke så langtid. Først havde jeg fået en tid d. 10 august, men da jeg skal flyve d. 5 august og være i Monroe, Oregon inden d. 15, så passede det mig ikke så godt, så jeg fik endelig lavet min tid om i dag. Så jeg kommer afsted til den afsatte tid og kommer med til softlandingcamp... skøøøøøønt.
Kan bare ikke vente med at komme til Oregon og nyde hele 10 måneder for fulde drag... Jeg glæder mig for sindsygt.
Laura
mandag den 16. maj 2011
Familien i Monroe, Oregon!
Hey Everybody!
Nu sidder jeg ude ved min onkel og hans familie i Skovby tæt ved Sønderborg (hvor jeg bor) og leger med mine kusiner og fætter. Det er bare super hyggeligt som altid! Som sagt lovede jeg at skrive lidt om min familie i USA.
Jeg fik min værtsfamilie forholdsvis tidligt, da jeg havde sendt min ansøgning til Explorius ( Som er det selvskab jeg rejser med). Tror det var tilbage i december starten af januar, jeg fik min værtsfamilien at vide.
Jeg skal bo i en lille by på 600 mennesker, som hedder Monroe i Oregon, og hvad jeg har kigget og søgt på Google virker Oregon til at være et meget natursted, hvor de rider på tyrer og heste og elsker at tilbringe tiden udenfor.. ( Ja jeg troede heller ikke på det til at starte med, at de red på tyrer, men ja det gør de så!)
Howell familien som jeg skal bo ved består af et ældre ægtepar i 50'erne, hvor konen hedder Toni, som arbejder i Dari Mart/Lochmead Farms som og hendes mand hedder James, der arbejder som lastbilchauffør, og er kun hjemme nogle dage om ugen. De er utroligt søde og imødekommende, og vil vide så meget muligt om mig. De har ældre børn, der selv har børn og de har næsten 7-8 børnebørn, som ofte er på besøg, men det gør mig ikke noget, da jeg elsker familie samvær/hygge. Lige nu har de en host-son ved navn Joao aka. John, der er 18 år og kommer fra Brasilien. Han er enormt flink og har skrevet en del med ham. Howell familien har vidst haft flere udvekslingsstudenter, da jeg har skrevet med andre host-moms, som vil få et godt forhold til os andre udvekslingsstudenter, der skal bo i byen, da vi i byen er 3-4 udvekslingsstudenter, der skal gå på Monroe high school.
De forskellige host-moms har alle skrevet, at Toni og James kun har haft drenge alle de gang, de har været værtsfamilie, så det vil sige, at jeg er deres første pige nogensinde. Meget spændende!
Men er meget glad for, at de har haft udvekslingsstudenter før, for så kender de lidt rutinen for det, og det gør mig en lille smule tryggende.
Jeg glæder mig bare über meget til at tilbringe 10 måneder i USA- Er sikker på, at det bliver væk!
Cya later alligator! god mandag til jer derude!
Nu sidder jeg ude ved min onkel og hans familie i Skovby tæt ved Sønderborg (hvor jeg bor) og leger med mine kusiner og fætter. Det er bare super hyggeligt som altid! Som sagt lovede jeg at skrive lidt om min familie i USA.
Jeg fik min værtsfamilie forholdsvis tidligt, da jeg havde sendt min ansøgning til Explorius ( Som er det selvskab jeg rejser med). Tror det var tilbage i december starten af januar, jeg fik min værtsfamilien at vide.
Jeg skal bo i en lille by på 600 mennesker, som hedder Monroe i Oregon, og hvad jeg har kigget og søgt på Google virker Oregon til at være et meget natursted, hvor de rider på tyrer og heste og elsker at tilbringe tiden udenfor.. ( Ja jeg troede heller ikke på det til at starte med, at de red på tyrer, men ja det gør de så!)
Howell familien som jeg skal bo ved består af et ældre ægtepar i 50'erne, hvor konen hedder Toni, som arbejder i Dari Mart/Lochmead Farms som og hendes mand hedder James, der arbejder som lastbilchauffør, og er kun hjemme nogle dage om ugen. De er utroligt søde og imødekommende, og vil vide så meget muligt om mig. De har ældre børn, der selv har børn og de har næsten 7-8 børnebørn, som ofte er på besøg, men det gør mig ikke noget, da jeg elsker familie samvær/hygge. Lige nu har de en host-son ved navn Joao aka. John, der er 18 år og kommer fra Brasilien. Han er enormt flink og har skrevet en del med ham. Howell familien har vidst haft flere udvekslingsstudenter, da jeg har skrevet med andre host-moms, som vil få et godt forhold til os andre udvekslingsstudenter, der skal bo i byen, da vi i byen er 3-4 udvekslingsstudenter, der skal gå på Monroe high school.
De forskellige host-moms har alle skrevet, at Toni og James kun har haft drenge alle de gang, de har været værtsfamilie, så det vil sige, at jeg er deres første pige nogensinde. Meget spændende!
Men er meget glad for, at de har haft udvekslingsstudenter før, for så kender de lidt rutinen for det, og det gør mig en lille smule tryggende.
Jeg glæder mig bare über meget til at tilbringe 10 måneder i USA- Er sikker på, at det bliver væk!
Cya later alligator! god mandag til jer derude!
Abonner på:
Opslag (Atom)